25 år med IU – Dan med alle millionerne

»Kender du marmeladen i blå spande? Det var min far, der fandt på det«. Sådan fortæller Dan Højgaard Jensen, der er direktør i Industri Udvikling.

Af Lone Andersen

Han indrømmer – det er også et salgstrick.

Især i det jyske fortæller Dan gerne, at hans far havde en marmeladefabrik, så han ved, hvordan det er som virksomhedsejer at gå af med livsværket – helt eller delvist.

»Kender du marmeladen i blå spande? Det var min far, der fandt på det – marmelade i blå spande med hvidt låg, Vendelbo Marmelade. Det er samme størrelse virksomheder som min fars fabrik, vi går ind i, og derfor ved jeg, hvor meget hjerteblod, der er i den slags virksomheder. Det er nogle, der har banket et livsværk op,« forklarer Dan Højgaard Jensen.

Nu sidder han i et lyst kontor i midten af København med udsigt til søerne og bestyrer en hulens masse millioner - faktisk tæt ved halvanden milliard kroner.

Han er direktør i Industri Udvikling, som samler store millionbeløb ind fra primært professionelle investorer, som så bliver investeret i virksomheder som farens marmeladefabrik. Og han kan snakke med de ejerledere, der kommer ind for at høre, om Industri Udvikling vil skyde penge i deres livsværk.

Mekanikken i det er, at Industri Udvikling køber sig ind i en veldrevet virksomhed ved, at de skyder et millionbeløb ind i selskabet og til gengæld får en aktiepost i virksomheden. Altid en minoritetspost, altså ikke over 50 pct.

Virksomhederne har en omsætning på mellem 75 og 500 mio. kr.

Industri Udvikling har 25 års jubilæum i oktober i år, og da det hele begyndte, rendte Dan Højgaard Jensen rundt på Ikast Gymnasium i færd med at gøre 3. g færdig og med ingen som helst planer om andet end at rejse ud og se verden.

Det er altså ikke hans egen fortjeneste, når han gør status over selskabet.

Industri Udvikling opererer ved at samle penge ind til én fond ad gangen. Investorerne er både professionelle investorer som pensionsselskaber, og det er private investorer. Når en fond har samlet nok penge ind, lukker den for tilgang, og så går Dan Højgaard Jensen og hans kolleger i gang med at investere pengene i forskellige virksomheder.

Hovedreglerne er: Pengene skal skydes ind i veldrevne virksomheder, hvor Industri Udvikling tror på ledelsen og har tillid til den, for udgangspunktet er, at ledelsen driver selskabet videre selv.

Industri Udvikling skyder et trecifret millionbeløb ind, får en ejerandel på højst 50 pct. og en plads i bestyrelsen og hjælper så virksomheden med at vokse sig større eller gå ind i et nyt marked, eller hvad der nu er relevant.

Det skal tage seks år plus minus et år at investere pengene. Herefter skal det tage ca. lige så lang tid at sælge ejerandelen igen – enten ved, at ejeren køber den tilbage, en ny overtager den, eller hele virksomheden bliver solgt til f.eks. en stor kapitalfond.

I løbet af de 25 år har Industri Udvikling åbnet fem fonde.

Den første er ved at trække sig ud af de sidste investeringer, de andre er ikke helt så langt i forløbet, og den sidste, fond 5, er ved at blive fyldt med penge. Der er nu over 500 mio. kr., og Dan Højgaard Jensen vil højest have den op på 900 mio. kr.

»Vi er ganske godt tilfredse med udviklingen i fondene. Vi skal gerne have dem op over et afkast på minimum 10 pct. Fond 1 og 2 ligger i dag mellem 11-12 pct. I afkast, og fond 3 forventes at lande mellem 10-11 pct. Fond 4, der i dag indeholder 16 selskaber, ser ud til at blive den bedste fond, vi har haft,« siger han.

De store kapitalfonde kan sagtens overgå Industri Udvikling i afkast. Men de kører med en anden risikoprofil, og de gearer investeringerne betydeligt mere aggressivt – det vil sige, at de belåner selskaberne heftigt i håb om, at de så kan vokse aggressivt og give et højt og relativt hurtigt afkast, når kapitalfonden inden for en håndfuld år eller to trækker sig ud igen med fortjeneste – forhåbentligt.

Og så går de som regel efter større selskaber og insisterer som regel på at sidde med aktiemajoriteten, så de kan bestemme.

2018 Egenkapital Årligt afkast (intern rente)
Fond 1 110,3 mio. kr. 11,2 pct.
Fond 2 183,8 mio. kr. 11,8 pct.
Fond 3 339 mio. kr. 8,6 pct.
Fond 4 398,8 pct. 9,7 pct.

Der er virksomheder, der gerne vil de større fonde og altså fravælger Industri Udvikling.

»Det kan være et ønske om dels at få flere penge ud, dels måske at blive spændt lidt hårdere for i forhold til ”burning platforms”, 100-dages planer og trojka-calls hver anden fredag med direktøren og formanden og investor. Det er bare ikke lige os,« siger Dan Højgaard Jensen og lirer begreber af, som kendetegner det betydeligt højere tempo, de store kapitalfonde holder og det udpræget indforståede finansielle lingo.

Det var faktisk netop det ekstreme finansielle miljø, der gjorde, at han virkelig ikke havde forventet at ende i Industri Udvikling.
Han havde en uddannelse som russisk sprogofficer og begyndte at supplere den med en cand.merc. Som studiejob arbejdede han i DI med at rådgive danske virksomheder, der skulle til Rusland eller Østeuropa, og han endte med at blive så involveret, at han byggede DI’s nye kontor op i Moskva i årene omkring 2003-07.

Så rykkede han tilbage til Danmark og rådgav danske virksomheder – og det viste sig, at i fire af de selskaber, han var involveret i, var Industri Udvikling medejer.

Derfra kendte han Lars Blavnsfeldt, der stiftede Industri Udvikling.
»En fælles bekendt opfordrede os til at drikke en kop kaffe sammen, og jeg sad i den stol der (peger på en stol i mødelokalet) og kunne slet ikke se mig selv i det her.
Jeg havde idé om lange regneark, slipsedrenge, slikket hår. Men Lars grinede af det og sagde, at det var anderledes her,« siger Dan Højgaard Jensen.

Så kommer historien om marmeladefabrikken og virksomhedsejere, der selv har banket det hele op, og som har hjerteblod i virksomheden.

»Vi kan selvfølgelig læse regnskaber og lægge nogle tal sammen, men vi er ikke drevet af et stort regneark. Derfor lod jeg mig overtale, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det er det mest inspirerende og givende at få lov at komme med på en rejse med nogle dygtige og inspirerende ejerledere. Hvis vi rammer rigtigt, ser rigtigt og er med til at udvikle virksomheden, er det en fantastisk sjov og lærerig rejse,« siger han.

Nogle gange rammer Industri Udvikling ikke rigtigt. De rammer faktisk slet ikke skiven.

F.eks. har de i en af fondene – nummer 3 – haft to konkurser, bl.a. i entreprenørkoncernen Brdr. Andersen, og derfor går Industri Udvikling ikke ind i entreprenørbranchen igen, siger Dan Højgaard Jensen med udråbstegn.

Industri Udvikling er også blevet lidt håndsky over for konsolideringer i form af opkøb og fusioner.
»Vi vil gerne være med til konsolidering, men vi har kæmpe respekt for det. Vi har brændt fingrene mange gange, fordi ledelsen ikke var på plads, eller IT-platformen eller organisationen. Så vi presser gerne lidt på, men det skal være ledelsen, der driver det, og som skal synes, at det er en god idé. Gør de det, er vi helt klart med,« siger Dan Højgaard Jensen.

Andre gange læser de simpelthen ejerlederne og ledelsen i virksomheden forkert – marmeladeophav eller ej.

»Her peger pilen så også tilbage på os selv i og med, at vi ikke er lykkedes med at forbedre ledelseskvaliteten og organisationen ude i de pågældende selskaber tids nok. Sjældnere gange har vi oplevet, at tilliden er brudt undervejs i processen, f.eks. ved at oplyste tal ikke er rigtige, eller at der er forhold i et selskab, der tydeligt viser manglen på anstændighed og moral,« forklarer Dan Højgaard Jensen.

Han har været med til at trække håndbremsen i en handel i sidste øjeblik.
»I sådanne tilfælde standser vi enhver dialog med det samme. Er tilliden først væk, er grundlaget for et fælles ejerskab forduftet,« siger han.

Men det er sjældent, processen når dertil. Som regel kan man mærke det ved første møde, om de to parter har lyst til partnerskabet.

Ifølge Dan Højgaard Jensen henvender hverken han selv eller kollegerne sig nogensinde uopfordret til virksomheder. De bruger meget tid på at pleje et netværk blandt advokater og revisorer og finansrådgivere, som så kan formidle kontakt.

På den baggrund får Industri Udvikling mellem 100 og 200 henvendelser fra virksomheder om året, der leder efter en minoritetsaktionær.

Det kunne have været Vendelbo Konserves, som marmeladefabrikken hed, da Dan Højgaard Jensens far ejede den.

Poul Erik Jensen drev fabrikken og virksomheden til stor vækst, fusionerede den med Skælskør Frugtplantage, som endte under Danisco - som så solgte den fra til
anden side.

I 2019 blev det hele købt af en kapitalfond – Maj Invest Equity - som nu sidder på alle aktierne.
Men man kan stadig købe en blå spand med marmelade fra Vendelbo.

Finans erhverv, 18.10.2019.