Industri Udvikling

Industri Udvikling vil for de fleste danske mindre- og mellemstore industrivirksomheder, der ønsker samarbejde med en private equity partner, være en naturlig og kompetent samarbejdspartner, der bl.a. som minoritetsaktionær adskiller sig markant fra de øvrige.

Industri Udvikling stiftede i november 2014 sin fjerde fond, Industri Udvikling IV K/S.
Klik her for at se omtale af Industri Udvikling IV K/S i form af pressemeddelelse, avisomtale, mv. 

Industri Udvikling 
- investerer primært i danske B2B-fokuserede virksomheder med en omsætning
  op til 300-400 mio.kr.
- er aldrig majoritetsaktionær
- investerer ikke i opstartsvirksomheder
- har en lang referenceliste; investeret i alt 129 selskaber siden 1994
- har få og meget erfarne medarbejdere 
- arbejder ubureaukratisk
- har en hurtig beslutningsproces
- udfører selv de nødvendige analyser og undersøgelser
- har ikke krav om exitstrategi ved indtræden
- prioriterer værdiskabelse højere end cash-flow
- interesserer sig for mindre virksomheder (med et betydeligt vækstpotentiale)
- interesserer sig også for kriseramte virksomheder (hvis der er noget at bygge på)
- bidrager via bestyrelsesarbejdet til selskabets drift
- finder en dygtig ledelse afgørende, da vi ikke deltager i de daglige driftsaktiviteter
- finder det vigtigt, at direktionen er betydende medejer. 

Forretningsgrundlag / investeringsområde
Industri Udvikling investerer primært i danske B2B-fokuserede virksomheder med en omsætning fra 30 mio.kr. op til 300-400 mio.kr. Der investeres ikke i opstartsvirksomheder.

Industri Udvikling er aldrig majoritetsaktionær.

Industri Udvikling anser det for vigtigt for virksomhedens udvikling, at direktionen er betydende medejer.

Investeringens størrelse
Industri Udviklings initialinvestering vil typisk være i niveauet 5-30 mio. kr., for hvilket Industri Udvikling opnår en ejerandel på 25-50 pct. Industri Udvikling kan eventuelt etablere samarbejde med andre investorer, hvis investeringsbehovet er større.

Investeringsfokus
Industri Udvikling investerer i forbindelse med behov for kapital til:

  • MBO/MBI/GENERATIONSSKIFTE til en ansat ledelse, til en ekstern ledelse, eller til et familiemedlem, hvor der mangler kapital til at gennemføre ejerskiftet
  • VÆKSTCASES, som skal finansieres, både organisk vækst og opkøbMidlertidige likviditetsudfordringer – hvor virksomheder har været udsat for midlertidige likviditetsudfordringer, men hvor udviklingen er vendt og skal op i gear igen.
  • DELKAPITALISERING, dvs. en ejerleder, der ønsker at sælge en del af virksomheden fra for at minimere sin risiko samt få en partner med på den videre rejse frem mod et samlet exit X år ude i fremtiden 

Derudover ser vi også på turn around cases, hvor virksomheden oplever midlertidige likviditetsudfordringer, men hvor udviklingen er ved at være vendt.

Industri Udvikling er ikke bundet til bestemte brancher, men prioriterer B2B-fokuserede virksomheder. Der investeres såvel i virksomheder med eget produkt, servicevirksomheder som virksomheder, der er rene underleverandører. Industri Udvikling foretrækker, at den enkelte virksomhed har eller kan opnå en stærk position i sin branche.

Beslutningen om at investere i virksomheder, der har en vis størrelse, har baggrund i at de lidt større virksomheder normalt er mindre sårbare, og der er en større modtagelighed for de holdninger, som Industri Udvikling står for. Disse virksomheder har herudover flere års erfaring inden for deres forretningsområde. Det giver et mere solidt bedømmelsesgrundlag af virksomheden.

Industri Udvikling investerer alene i selskaber med et dansk fundament.

Investeringsform
Industri Udvikling foretager investeringer ved indskud af aktiekapital og/eller ydelse af lån tilknyttet ret til at tegne aktier. Industri Udvikling har en ejers rettigheder, uanset om investeringen er foretaget som ansvarligt lån eller som aktiekapital.

I flere tilfælde anvendes ansvarlige lån som supplement til aktiekapital, enten for at reducere det beløb, der skal tilføres som aktiekapital, eller for at opnå en mere passende ejerstruktur. Det kan løse op for værdifastsættelsesdiskussioner, da tegningskursen kan gøres afhængig af den fremtidige, realiserede udvikling.

Industri Udviklings investeringer
Siden Industri Udviklings etablering i 1994 er der foretaget investeringer i i alt 129 virksomheder. I perioden har Industri Udvikling været den væsentligste investor inden for sit segment. Ligeledes er der i perioden etableret et velfungerende team med solid ballast inden for såvel investeringen, som den efterfølgende virksomhedsudvikling.

Industri Udvikling har i dag en portefølje på 32 aktive selskaber. Porteføljen værdiansattes pr. 31. december 2016 til 875 mio.kr. 

Industri Udvikling er juridisk organiseret i enhederne Industri Udvikling A/S, Industri Udvikling II K/S, Industri Udvikling III K/S og Industri Udvikling IV K/S, hvor sidstnævnte er den enhed, som gennemfører nyinvesteringer.

Industri Udvikling ønsker altid at være repræsenteret i bestyrelsen i virksomhederne. Det gælder også, selv om der ikke er tale om et formelt medejerskab, men ydelse af et lån. 

Sammensætningen af bestyrelsen tilpasses den enkelte virksomhed. Industri Udvikling ser gerne, at bestyrelsesformanden er en erfaren person med såvel praktisk direktør-erfaring som tid til at være den relevante sparringspartner for direktionen og med tilstrækkelig uafhængighed af aktionærerne.

 

Samlet resultat i Industri Udvikling
2016 109,5 mio.kr.
2015 132,8 mio.kr.
2014 95,4 mio.kr.
2013 111,4 mio.kr.
2012 98,5 mio.kr.
Porteføljevirksomhederne:

- omsætter 7,5 mia.kr.
- beskæftiger 6.300 ansatte

Investering i 129 virksomheder giver stor erfaring

Se Industri Udviklings referenceliste under "Porteføljevirksomheder" og "Exits" i hovedmenuen.

Kontakt os

for en uforpligtende samtale, gerne indledningsvis i telefon.