Bladt Industries: 0-140 på 5 sek.

Nej, så hurtigt kan de tonstunge jernkonstruktioner ikke flytte sig, men Bladt Industries i Aalborg, der producerer dem, har resultatmæssigt flyttet sig fra et nulresultat til et overskud på 140 mio.kr. på fem år. Hvordan er det gået til?

En vindblæst dag ved kajen ned mod Limfjorden. Pladsen domineres af det firebenede, 1.000 tons tunge fundament til en transformatorstation, der er ved at blive bygget op på pladsen foran kajen. Selve den fem etages høje transformatorstation er under opbygning nogle hundrede meter derfra.
Bladt Industries har tre forretningsområder, der alle har de store jernkonstruktioner til fælles.

Historisk er man blevet stor på produktion af platforme til olie- & gasindustrien. Her har Mærsk været den store kunde.
Den største del af omsætningen går dog nu til havvindmølle-parker, hvortil Bladt primært producerer havvindmølle-fundamenter og -mellemstykker, der forbinder selve mølletårnet med fundamentet. Til havvindmølle-parkerne producerer Bladt også både fundamenter og platforme til transformatorstationer - et produktområde, hvor Bladt er absolut dominerende i Europa.

Endelig fremstiller Bladt store stålkonstruktioner til infrastrukturprojekter. Det har typisk været broer, tilkørselsramper ved havneanlæg, m.v., men har indeholdt mange spektakulære produkter: de bærende konstruktioner til Operaen, taget til DR’s nye koncertsal og det flytbare tag på Parken.

Ja, faktisk er det ikke helt rigtigt at sige, at de er produceret hos Bladt.
”Produkter med så mange svejsetimer, kan vi slet ikke fremstille økonomisk i Danmark. Vores projektledere sørger for logistik og kvalitetssikring, men den fysiske produktion finder sted hos vores underleverandører, f.eks. i Polen, Kina eller Tyrkiet”, siger Peter Rindebæk, der er adm. direktør hos Bladt Industries. ”Produktionen af platforme og fundamenter til havvindmølle-projekterne ligger derimod fast i Aalborg”.

Specielt udstyr til havvindmølle-parkerne har fyldt mere og mere i ordrebøgerne gennem de seneste år, og står nu for mere end halvdelen af omsætningen.

”Produktion af vindmølleprodukterne er en naturlig forlængelse af vores mangeårige arbejde med anlæg til olie- og gasudvinding i Nordsøen. I begge tilfælde taler vi om store stålkonstruktioner, der kan operere i det aggressive saltvand”, siger Rindebæk. ”Omkring år 2000 begyndte vi at fokusere på vindmøllebranchen, og begyndte med at producere vindmølletårne. Tårnene laver vi stort set ikke længere, men det har ført os frem til de nuværende produkter til havvindmøllerne.

Men bliver man så ikke frygtelig afhængig af vindemølleprojekterne?
”Jo, det kan man sige, vindmøllerne fylder meget i vores omsætning, og kommer til at gøre det fremadrettet også. På grund af fleksibiliteten mellem de tre afdelinger i vores forretning, er jeg nu ikke så nervøs - de mennesker, der nu arbejder med vindmølle-segmentet har erfaring fra og kan lige så fint arbejde med platformprojekter. Og det kan vores produktionsapparat også, så vi er egentlig ganske fleksible”.

At det stigende aktivitetsniveau og den centrale position indenfor havvindmøller ikke kun har givet anledning til større omsætning, fremgår af tabellen nedenfor. I den femårige periode, hvor Peter Rindebæk har været adm. direktør, har omsætningen nærmet sig milliarden, men indtjeningen er gået fra stort set ingenting til et resultat langt over 100 mio.kr.

Bladt Hovedtal

En sådan resultatudvikling på 5 år, hvordan er det gået til?
”Jamen, det er flere ting. Med havvindmølle-segmentet har vi fået et større marked med en bredere kundeportefølje, og så er vi blevet rigtig gode til projektledelse. Og så er det fordi vi gennem de seneste år har været i stand til at udnytte vores produktionskapacitet optimalt”. I 2007 kom Peter Rindebæk og de øvrige fire i ledelsen ind i ejerkredsen i Bladt Industries. Og Peter Rindebæk mener selv, at det har gjort en forskel, at ledelsen ikke kun var ansatte, men også blev aktionærer.
”Vi er blevet bedre til at samarbejde på tværs af projekter og divisioner. Det gør det nemmere at fordele ressourcer på tværs af organisationen, og det betyder, at man ikke kun tænker på sine egne projekter, men lidt nemmere ofrer sig for helheden. Vi samarbejder mere og sub-optimerer måske ikke så meget som tidligere”.

I december 2009 meldte Bladt offentligt ud, at selskabet efter flere uopfordrede henvendelser fra potentielle købere nu officielt var sat til salg. Der har i tiden derefter været en salgsproces, hvor selskabet har præsenteret sig selv og efterfølgende modtaget bud fra potentielle købere.
”Hvor de fleste går og putter lidt med det, valgte vi at gå åbent ud. De fleste vil jo alligevel hurtigt kunne regne ud, at det er os det drejer sig om, og så er der jo fordele ved at melde åbent og ærligt ud fra starten. Vi har ingen negative reaktioner fået på det, hverken fra kunder, leverandører eller internt fra medarbejderne”.

Rundturen på virksomheden sluttes af ude i produktionen. Her er en ny valse ved at blive installeret, en valse, der kan håndtere jernplader med en tykkelse på op til 100 mm. Hermed øges både kapaciteten og størrelsen af de produkter, som Bladt kan producere. En investering på i alt 65 mio.kr. 


Industri Udvikling investerede første gang i Bladt i 2001. Baggrunden var dels, at Bladt året før havde realiseret et underskud på 10 mio.kr, hvilket havde frataget de eksisterende aktionærer lysten til at komme med flere penge, og dels ønsket fra Bladt om at udvikle en effektiv produktion af tårne og fundamenter til vindmøller.
Stærk reduktion af aktivitetsniveauet i 2004 medførte endnu et negativt resultat, om end med positiv likviditet. Garantiselskabernes ønske om øget sikkerhed medførte imidlertid behov for yderligere kapital. Også på det tidspunkt var der hos nogle aktionærer usikkerhed på, om det kunne betale sig at tilføre yderligere midler. Det skete dog.
Den nuværende aktionærkreds blev opnået i 2007. De sidste af de gamle aktionærer blev købt ud, og til gengæld blev ledelsen i virksomheden tilbudt medejerskab.